Børnebøger

Jeg har skrevet to børnebøger – “Chips, mod og gulerødder” og “Tag med Bævie og Hubba på skattejagt”.

Hovedpersonerne i begge bøger er bamserne Bævie og Hubba.

I “Chips, mod og gulerødder” er Bævie og Hubba ret skøre, laver ballade og hugger chips – men Bævie er også bange for vand – og finder til sidst modet til at sige det højt.

I bogen om skattejagten holder Bævie og Hubba fødselsdag med deres venner fra dyrehaven. Det er en sød bøg til mindre børn mellem 3-6 år, og den er let at læse.

Chips, mod og gulerødder

Bogen handler om to friske bamser – Bævie og Hubba – som ind i mellem spiser for mange chips, fordi de keder sig. Men Bævie er også bange for vand, og det er faktisk rigtigt hårdt at være bange. Det hjælper dog at sige det højt, så de voksne kan hjælpe en på vej til at få det bedre.

Bævie og Hubba bor hos to drenge, der passer godt på dem. De tager alle sammen på stranden for at hygge sig, og her finder Bævie ud af, at gulerødder og agurker faktisk smager godt. For nogle gange skal ting bare prøves mere end én gang.

“Chips, mod og gulerødder er i 2019 uddelt til søde børn med ADHD, og i 2021 bliver begge mine bøger uddelt til børnefødselsdage via Mødrehjælpen. Jeg vil gerne hjælpe børn, der har det svært i hverdagen, og jeg håber, at min bog kan give børn en god oplevelse.”

Læs med her:

Chips, mod og gulerødder” er til børn i alderen 5-8 år

Tag med Bævie og Hubba på skattejagt

Igen er Bævie og Hubba hovedpersoner. De fylder fem år og har inviteret deres bedste venner fra dyrehaven til skattejagt og kage. Det bliver til en sjov tur rundt i haven.

Bogen indeholder en sjov og letlæselig historie om fødselsdag, skattejagt og om at være bedste venner.

Læs med her:

“Tag med Bævie og Hubba på skattejagt” er til mindre børn i alderen 3-6 år

Hensigten med begge bøger er, at du kan læse bøgerne og give dem videre til en god ven.

Sport er svært, når man er lidt tung bagi

En ny bog er på vej. Den handler om, hvilken sport Bævie og Hubba skal vælge. For det kan være svært at dyrke sport, når man ikke gider 🙂