Min erfarings-rygsæk

I min 21 årige lange karriere har mit professionelle fokus været at gøre forskning spændende på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet og MAPP Centret på Handelshøjskolen i Århus.

backpacking-23788_1280

Se min blå bog her

Mine jobs har lært mig at formidle til målgrupper på især digitale platforme – men også i nyhedsbreve, magasiner, aviser og sociale medier.

God kommunikation …
er målrettet, kort og læsevenlig. Det handler om at fange sine læsere med det samme. Det samme er gældende for websites. Besøgende kommer efter information og regner med at kunne finde det, de leder efter, med det samme. Derfor skal en hjemmeside være velstruktureret og nem at navigere rundt på. Det kan jeg hjælpe med.

Konferencer, workshops og møder …
Jeg har derudover lært at planlægge og gennemføre store som små events fra start til slut. Det vil sige opsætning af program, kontakt til speakers, udsendelse af invitation, markedsføring, tilmelding, kontakt til hotel mm. Særligt events har lært mig at bevare overblikket. Især under arrangementet. Men jeg har også lært at arbejde med tjeklister for at huske alt nødvendigt, sørge for at forventnings-afstemme og følge op efter arrangementet.

Endelig har jeg specialiseret mig i at fotografere speakers og deltagere til events.

Som sagt får jeg tingene til at ske …
– enten i projekter eller i daglige opgaver. Jeg er kompetent til at indhente og koordinere projektopgaver, tale med deltagende parter, bede dem om at sende input for derefter at samle små dele sammen til en større opgave, få deltagende parter til at arbejde i samme retning mm.

En god dag for mig er …
når jeg får mulighed for at løbe af sted efter flere typer af opgaver. Det er netop forskelligheden i opgaverne, der motiverer mig. Læs mere om hvorfor her

Jeg har udvalgt lidt opgaver til dig, som du kan læse mere om her