Hvilken vej vælger du?

#detlaverjegogså, #Hvadkanjeg?

Tager du altid den lige vej? Den nemme og hurtige, når du skal holde en præsentation for dine medarbejdere eller kolleger.

Eller stopper du op? TRÆKKER vejret og TÆNKER over, hvordan du kan gøre det endnu bedre næste gang?

Hvis du er til den hurtige løsning, så prøv næste gang at være:

  • lidt mere tydelig
  • bare lidt skarpere
  • og vis eksempler, der fanger dit publikums opmærksomhed.

Jeg er sikker på, at du vil gøre et bedre indtryk, og at publikum vil værdsætte det. Måske vil I endda grine undervejs.

Et er sikkert.

De vil med sikkerhed huske præsentationen bedre.

Det tager måske lidt længere tid de første par gange – men så bliver det en del af rutinen. Hav en god dag.

hashtag#ledelse, hashtag#skarpformidling, hashtag#godweekend

Keep it simple

#detlaverjegogså

Hvad laver du?

Du må svare med:

1 ord. Måske 2 ord. 

1 sætning, hvis du er heldig. 

Det er alt.

Jeg beder ofte samarbejdspartnere om at sende mig 1 sætning om, hvad de laver. Men for pokker – det er svært. Det er lige før, at de ligger sig ned og vrider sig. Der er stort set ingen, der kan lide det. Og det er faktisk uheldigt.

Det er bare sådan, at du selv kan vælge DIT ORD eller DIN SÆTNING, hvis du ved, hvad du skal sige. F.eks. hvis du skal i Børsen, i TV-avisen eller skal præsentere dit arbejde/virksomhed ved et spændende arrangement.

Men hvis du begynder at sige åhhh, det er svært, så finder andre ud af det for dig, og så er det ikke sikkert, at du kan lide det, de vælger.

Så det giver mening at vide, hvad du arbejder med.

Læger, lærere, brandmænd m.fl. laver også mere end ting, men de har været så heldige/uheldige, at andre har valgt, hvad de beskæftiger sig med.

Så hvad vælger du? Hvad er dit ORD?

Er man seriøs, når man skriver og redigerer børnebøger?

#Hvadkanjeg?

Flere siger til mig, at der er langt fra formidling af forskning, opsætning af større rapporter mm. til korrektur af børnebøger, men det synes jeg faktisk ikke. For processerne er stort set de samme.

For mig handler det om at finde det allerbedste frem i begge typer af materialer og klæde det på, så det kan klare en tur i trykken og ud på markedet.

En børnebog er ikke noget, man lige laver i en weekend

Det gælder om at finde detektiven frem i en selv, når man går i gang med at redigere teksten. For enhver sætning skal kigges igennem og hvert afsnit skal læses med kritiske øjne.

  1. Flyder historien?
  2. Er teksten forståelig?
  3. Er de enkelte sætninger stærke nok, eller kan de omskrives til en kortere og tydeligere version?
  4. Hvor højt må lixtallet være afhængig målgruppen?
  5. Hvem er målgruppen i øvrigt?
  6. Derefter skal der læses korrektur – flere gange og af forskellige personer og grammatikken skal ses igennem for alvor – og så skal orddelingerne tjekkes.

Opsætning, foto, copyrights og tryk

Om det er en rapport til erhvervslivet eller en børnebog er ikke vigtig for mig. Jeg forholder mig 100 % til tekst og opsætning.

Alt i alt er forskellen ikke stor, og jeg kan lide begge typer opgaver.

Så ja – jeg er stadig seriøs omkring mit arbejde, og jeg er virkelig glad i dag, da jeg netop har hentet fire børnebøger fra trykkeriet. Alle sammen skrevet af Mia Sinding og redigeret af undertegnede.

Detaljer og ensartethed

For mit vedkommende handler det om at dykke ned i opgaven, arbejde koncentreret med både tekster, fotos og den grafisk opsætning. Det kræver vedholdenhed og lyst til at arbejde med detaljer – plus samarbejde, da det er nødvendigt, at man er flere om at læse korrektur. En person er aldrig nok i mine øjne.

Dertil kommer etik om fotos og copyrights. Har alle sagt ja til at deltage på fotos? Følger man eks. diverse regler for fotos? Et enkelt foto kan ødelægge en hel produktion af en bog/rapport, og det er derfor vigtigt at overholde regler og efterleve aftaler.

Så er der alt omkring opsætning – forord og sideantal, der skal passe til for- og bagside på bogen. Der skal laves et prøveeksemplar med skæremærker og kvaliteten af grafik skal være i orden. Der skal vælges papir, og pludselig går det op for en, hvor mange typer papir, der er i den grafiske verden.

Endelig – for det tog lige mere end én weekend

Man står med bogen i hånden. Den er færdig, og man tør næsten ikke kigge i den. For der må bare ikke være fejl.

Men så kommer smilet. Jeg er stolt. Det var det hele værd.

DSC_0697

#læsevenlighed, #tekstforfatning, #kvalitetssikring, #elskerdetaljer

Da soldaten blev kidnappet

#detlaverjegogså

Sandet hvirvlede i vinden og en lastbil kom kørende med fem soldater. En englænder og fire araberer. Det støvede og var ekstra varmt den dag. Nok omkring 42 grader. Vejen var en form for grusvej midt i ørkenen i Aden (i dag Yemen).

DSC_1019Det var Peter Stacey, der kørte lastbilen. Han var på tur med fire arabiske soldater og var på vej ind for at hente post og forsyninger til lejren. Det var altid et hit at hente breve. For der var kærestebreve imellem og breve fra soldaternes familier. Nogle fik endda også pakker med gode sager fra England. Det var altid godt at være budbringer.

Stacey kunne sagtens holde til varmen i Aden. Han var født og opvokset i Indien og var først kommet til England som 10-årig. Det var nødvendigt at kunne arbejde i varmen. Når Stacey ikke kørte post, trænede han i lejren og var på partruljer i området. Den engelske SAS-delegation var udsendt til Aden for at bidrage til at passe på landets olieledninger. Delegationen var specialtrænet og havde et stort ansvar og prøvede lidt af hvert i løbet af deres udstationering, men i dag var det roligt. Det var mest varmen, der drillede.

En dag som alle andre og så alligevel ikke

Stacey havde prøvet at tage turen til lufthavnen flere gange. Det var rutine og umiddelbart var denne dag ikke anderledes. Reglerne sagde, at mindst én engelsk bevæbnet SAS-soldat skulle følge med, når en eller flere arabiske soldater skulle uden for lejren.

Lastbilen kørte afsted. Det gik stille og roligt derudad de første 5 km. Men så skete der noget, der ikke måtte ske. Lige pludselig sprang to beduiner frem foran bilen og pegede deres geværer imod Stacey og de arabiske soldater. Med et gik det op for Stacey, at de var under angreb. Lastbilen var nødt til at stoppe, og de kunne ikke nå at trække deres våben og blev tvunget ud af bilen.

Beduinerne sagde intet. Ikke et ord. De lod geværerne tale.

Stacey og de arabiske soldater blev beordret til at aflevere deres våben. Derefter tvang beduinerne Stacey ind i bilen. Han kunne mærke et gevær i nakken, og han vidste, at nu var det alvor. Han måtte forblive helt rolig og trække vejret stille og sagte. Men det var svært i og med, at hans hjerte hamrede derudad.

Stacey forstod, at han skulle køre lastbilen videre sammen med beduinerne. De arabiske soldater blev efterladt på ørkenvejen.

Det giver sved på panden ikke at vide besked

Stacey var bange, men han begyndte at køre alligevel. Han kunne stadig mærke geværet. Spidsen havde en fast plads i hans nakke. Hans hjerte bankede endnu hurtigere nu. Beduinerne talte fortsat ikke, og det var 100% geværet og lidt tegnsprog, der forklarede Stacey, hvor han skulle køre hen.

Stacey fortsatte med at køre i næsten to timer. Det eneste, Stacey kunne se, var sand og atter sand. Men endelig fik han øje på en lejr ude i horisonten. Det var her beduinerne boede.

Lastbilen blev beordret til at køre ind i lejren og en håndbevægelse sagde, at Stacey skulle stoppe ved et af teltene midt i lejren. Nu skulle de alle ud. Stacey havde fortsat ikke noget valg og kunne stadig mærke geværet, nu imod ryggen, så han gjorde, hvad der blev forlangt.

Stacey kunne forstå på beduinerne, at han skulle med ind i et af teltene. Det syntes han var meget mærkeligt. Det var normalt forbudt område. Men med ind – det skulle han.

En meget syg kvinde

Inde i teltet lå der en kvinde i en seng på gulvet. Stacey kunne straks se, at hun havde det meget skidt. Hun lå og vred sig. Det var tydeligt, at hun havde frygeligt ondt i maven. Hun svedte og var meget bleg.

For første gang talte den ene af beduinerne:

”Du skal køre min kone til hospitalet i din lejr,” sagde han på et noget groggi engelsk.

Stacey åndede lettet op. Det skulle han selvfølgelig nok gøre.

Sammen fik de kvinden op i lastbilen og så kørte de afsted til englændernes lejr. Det var lettere at finde tilbage, nu da Stacey vidste, hvad det handlede op.

Han var lettet.

Det havde gjort et stort indtryk, at han ikke vidste, hvad der skulle ske.

Al usikkerheden var pludselig væk. Han kunne igen trække vejret normalt.

Tilbage i lejren fandt den engelske læge ud af, at den syge kvinde havde akut blindtarmsbetændelse og var nødt til at blive opereret. Det blev hun så med det samme. Kvinden og hendes mand måtte blive i lejren i en uges tid, så kvinden kunne komme til kræfter.

Turen tilbage til beduinernes lejr

Dagen kom, hvor Stacey fik at vide, at han skulle køre beduinerne hjem. Men hjem var ikke samme sted som sidst. For beduinerne havde skiftet lejrplads. Stacey forstod ikke, hvordan beduinerne vidste, hvor deres lejr var flyttet hen. De måtte være aftalt på forhånd. For de havde begge to opholdt sig i den engelske lejr, mens kvinden havde været syg. Stacey fandt aldrig ud, hvad der egentligt var sket. Måske havde en eller anden været budbringer.

Te, kager og vandpibe

Det var tydeligt, at beduinerne var glade for at være ”hjemme” igen. Manden takkede mange gange. Kvinden takkede og var så taknemmelig, at Stacey blev inviteret til te.

Stacey turde ikke sige nej. For han vidste godt, at beduinerne ville tage det ilde op, hvis han ikke sagde ja. Så han satte sig ned og fik serveret te og kage. Det smagte såmænd godt, men Stacey ville også gerne hjem igen til lejren. Da han ville sige farvel, hentede manden en vandpibe. Det skulle Stacey da også prøve, mente manden. Stacey røg slet ikke, men igen vidste han, at det ville være et brud på tillid, hvis han afslog. Så han blev pænt siddende og røg vandpibe og lod som om, at det var hyggeligt.

Efterfølgende sagde manden, at nu skulle Stacey gå med udenfor. Stacey sagde derfor pænt farvel til kvinden og gik ud af teltet, hvor der stod en kamel. Manden sagde til Stacey:

”Den er din.”

Stacey sagde tak. Han vidste jo godt, at han ikke måtte afslå. Det var en af de største gaver, man kunne få i Aden. Så det var lige meget, at han inderst inde ikke ønskede at blive kamelejer. For det blev han. Beduinerne var virkelig taknemmelige for, at Stacey havde reddet kvindens liv, så de bukkede og sagde pænt farvel.

Kamelen gik pænt med hen til lastbilen. Stacey havde heldigvis lidt reb i lastbilen og kunne binde kamelen fast til bilen. Derefter gik turen hjemad – men meget langsomt. For kamelen skulle jo følge med til bens. Det tog sin tid men lykkedes. Ørkenen var et flot syn den aften. Der var selvfølgelig ikke så meget andet end sand, men det var også imponerende, og hist og her var der bjerge og oaser. Turen hjem var lang og varm – ikke mindst for kamelen.

Da Stacey kørte ind igennem indgangen til lejren, kunne han høre vagterne grine bag sig. De havde selvfølgelig set kamelen. Inde på den store plads, stod en stor gruppe af soldater og hyggede sig efter aftensmaden. De kunne helle ikke dy sig.

”Nåhhh Stacey, råbte de. Er du blevet gode venner med en kamel? Så gode venner, at den bare skulle med dig hjem?”

Treversson kom forbi. Han var Staceys overordnede. Han kiggede på Stacey og kamelen. Så spurgte han:

”Er det din kamel?”

Stacey svarede ja.

Treversson sagde så:

”Den er dit ansvar.”

DSC_1020Stacey fik lov til at beholde kamelen i en uge. Så syntes Treversson alligevel, at det var for meget at have en kamel i lejren. Så Stacey fik besked på at køre afsted med den igen og slippe den fri. Det gjorde de så og heldigvis spottede Stacey en gruppe kameler ikke så langt fra lejren. Han stoppede derfor bilen og traskede afsted med kamelen. Da de kom tæt på de andre kameler, slap Stacey sin kamel fri. Han klappede den og gik tilbage til lastbilen. Og så kørte han hjem til lejren igen og så aldrig kamelen igen.

Fakta:

  • Peter Stacey var SAS-soldat i tre år. Han boede i Aden i 1 år.
  • Artiklen er skrevet i anledning af, at Peter Stacey fylder 80 til oktober. Han er min far.
  • Læs mere om den engelske hær her
  • Læs mere om Special Air Service (SAS) her

Keep it simple

#Hvadkanjeg?

Det handler om at forenkle og fortælle de rigtige historier. Ellers har de det med ikke at blive læst. Hvis de ikke bliver læst, er det ret meget spild at skrive dem. Det er derfor afgørende, at du forenkler dine tekster, så de bliver læst af:

  • din leder
  • dine kolleger – det kan også være på medarbejderportalen
  • jeres eksterne hjemmeside og på sociale medier
  • eksempelvis forældre på skolen.

Kommunikation er overalt i vores hverdag, men det er ikke altid, at den er klar nok. Vær høflig. Fordi det bemærkes 🙂 Lad visuelle eksempler, der støtter op om budskabet, indgå. Fordi det huskes bedre.

6_0379

Jeg kan tydeligt huske dette foto fordi der kun er en blomst. Den er skarp, enkel og smiler til dig.

Du kan her læse et par eksempler på kort og klar kommunikation, som du måske kan bruge i din hverdag.

Til din leder

Så han/hun hurtigt ved, hvad vedkommende skal gøre ved en given opgave for at godkende og afslutte den.

Kære Klaus
Vi er ved at være til vejs ende med rapporten. Du skal nu læse den igennem for sidste gang. Vi leder kun efter stavefejl nu. Når du har læst rapporten og jeg har læst den, sendes rapporten til tryk.
Bedste hilsner Julia

Til medarbejdere

Så de ved, hvad der skal sker og hvornår.

Kære alle
Mandag den 6. april kommer Arbejdstilsynet og besøger vores virksomhed. Nå de møder ind, vil de gå rundt og stille spørgsmål til flere. De bestemmer, hvem de stiller spørgsmål til. Efter mødet vil Hans kort fortælle om besøget i frokoststuen. Så snart besøget er slut, indkalder Hans til møde per mail. Vi håber på, at tidspunktet bliver cirka 12.00.
Bedste hilsner Julia

flowers-2022672_640


Til forældre på en skole

Vi arbejder ud fra tankegangen om, at børn gør det godt, hvis de kan – og hvis de ikke kan, må vi finde ud af hvorfor, så vi kan hjælpe!

Vi er kommet godt i gang med 2018 og inden længe er det vinterferie. Husk at give besked på Børneintra, om jeres børn holder vinterferie eller kommer i SFO. Vi skal have besked inden den 1. februar. Herefter kan man kun melde fra og ikke til.
For høj fart og ulovlige parkeringer
For mange forældre kører stærkt forbi skolen hver morgen. Når de har sat deres eget barn af, skal de videre til arbejdet hurtigst muligt. Det gør, at de glemmer de andre børn, der også er på vej til skolen. Det skaber farlige situationer hver dag.
Som skole opfordrer vi alle, der kan gå i skole til at gå. Det er en god ide at starte gå-busser i de små klasser. Det vil sige, at fire til fem forældre slår sig sammen i en gruppe og skiftevis følger børnene hver morgen. På sigt kan børnene gå selv i grupper. Hvis man ikke har mulighed for at gå, så henstiller vi til, at man parkerer lidt længere væk fra skolen og går det sidste stykke vej. Herved kan vi undgå ulovlige parkeringer og farlige situationer.
Det betaler sig at tegne
Lone fra 3. c har vundet Trygfondens årlige tegnekonkurrence ”Selvportræt 2017”.
Lone siger, at hun finder ro i at tegne. Hun er ordblind og bogstaverne flyver vidt omkring, når hun læser. Anderledes går det for sig, når hun tegner. Her kommer farverne og stregerne nemt ud ad hånden, og hun falder til ro. Hun kan bedst lide at tegne dyr eller situationer fra hendes hverdag. Vi ønsker Lone et stort tillykke.
Idas tegning_1
Af: JULIA, HA & Cand.merc. med 21 års erfaring i at arbejde med web-platforme og i at skrive digitale tekster.

#tydelighed, #kommunikation, #keepitsimple

Faglighed og rummelighed går hånd i hånd

Ikke kategoriseret

Vidste du, at det NYTTER at bringe faglighed og rummelighed mere i spil, når du skal ansætte nye medarbejdere?

ancient-2026111_1280

Den anden dag var jeg til et glimrende netværksmøde, hvor de fortalte, at de stort set kun ansætter de bedste fra universiteterne. Det vil sige 27-årige med flotte karakterer.

Det synes jeg er et snævert rekrutteringsgrundlag i en meget velfungerende virksomhed. Det skal dertil siges, at medarbejderne typisk kun bliver i virksomheden i to år.

Jeg hører igen og igen fra HR-medarbejdere/chefer, at mange virksomheder ønsker at ansætte unge med høje karakterer. De skal have de bedste. Hvem vil ikke det?

Men hvad så med de andre? Hvor skal de gå hen?

Min ønske er at se TALENTMASSEN mere i spil. Både hos unge, ældre samt alle i midten.

Jeg mener, at det er vigtigt at ansætte bredere i virksomheder. Det kan man i mine øjne ikke, hvis man udelukkende ansætter den samme type af medarbejdere hele tiden.

SYNERGI ER AFGØRENDE.

Husk derfor at kigge til siden. Tænk skævt og se mulighederne, når du leder efter den næste nye medarbejder. For der er så meget godt derude – blandt den store gruppe af mennesker, der også kan rigtigt meget.

Af: JULIA, HA & Cand.merc. med 21 års erfaring i at arbejde med web-platforme og i at skrive digitale tekster.

#mangfoldighed, #synergi

Rød, gul, grøn eller blå: Mød din modtager gennem målrettet kommunikation

Ikke kategoriseret

people-3245739_1280

Mennesker er forskellige. Du kan derfor skabe bedre resultater, hvis du imødekommer personer som de nu engang tænker og agerer. Det kan være din måske kommende chef, en ny kontakt eller kollegaen på dit nye delekontor. Lær at forstå, hvordan de tænker og få en større indsigt i, hvordan du tænker og kan imødekomme dem på en bedre måde.

Er de røde, gule, grønne eller blå i eksempelvis DISC-analysen?

Mange ledere er i det RØDE felt. De lægger vægt på ordentlighed og har fokus på forretningen. De har sværere ved at lytte. De har travlt, så det må godt gå stærkt.

GULE har gang i 1000 ting og er kendt for at være mere ustrukturerede. De taler meget og glemmer ofte, at andre også skal have lov til at tale. Men de er også meget interesserede og naturligt nysgerrige.

GRØNNE mennesker er varme og venlige, tålmodige og deres skrivebord flyder lidt mere. De har fokus på andres værdier og er gode teamplayere.

Jeg selv er den BLÅ type – organiseret og systematisk. Vi er seriøse og samvittighedsfulde (nogle gange lidt for meget) på vores arbejde. Vi overvejer nøje vores svar og tænker grundigt over andres spørgsmål og udtalelser.

Det er værd at sætte sig ind i, hvem du skal mødes med eller til samtale hos. For du rammer nemmere plet, hvis det du siger matcher modtagerens tankegang. Hvordan du bedst gør det, afhænger af dine styrker og svagheder. Tænk over det og så er jeg sikker på, at du rammer mere plet fremover.

Og den virker faktisk også, når du skal hjem til svigermor 🙂

#stakkelssvigermor

#jegkanforenkle, #godehistorier, #digitalt, #skaljeg, #hjælpedig, #jegkanfindesmiletfrem, #hosdigogdinekunder

 

 

 

 

Husker du 10 minutters planlægning hver morgen?

#Hvadkanjeg?

Forberedelse og atter forberedelse

… fik jeg engang at vide af en mentor. For mig har det gjort en kæmpe forskel. Jeg har nemlig behov for at forberede mig – for at ramme plet. Så jeg har samlet lidt gode råd til systematisk at forberede og planlægge på den gode måde.

10 minutter

Lav en digital To Do-liste

Skriv To Dos i bydeform. Det er simpelt og gør det klart, hvad du skal.

  • Skriv til Helle, Logistik
  • Ring til Peter Laursen

Jeg bruger Trello, der er digitale “gule sedler”. Trello giver dig overblik og kan deles med dem, du arbejder sammen med. Det er endda gratis og hvem har ikke brug for overblik?

Den vigtige forventningsafstemning

Inden en større projektopgave er det vigtigt at tale alle delopgaver igennem. Hvad kan du tilbyde? Hvad skal der helt konkret laves? Er der huller i forhold til, hvad du og kunden ønsker?

Det kan ikke siges tydeligt nok, at der skal være en klar aftale om, hvad der skal laves. Send listen med aftalte opgaver til kunden og følg op, når en delopgave er løst. Tydelighed skaber arbejdsro og klarhed.

Lav med succes en drejebog

Jeg har gode erfaringer med at lave en drejebog til mine ledere inden events og vigtige møder:

  • 9.00: Vi møder ind
  • 9.30: Henrik præsenterer program, Hanne er mødeleder osv.
  • 16.00: Henrik præsenterer de emner, som der var enighed om og forklarer, hvad der skal gøres fremadrettet

Det skaber igen afklaring om, hvem der gør hvad.

Lav en kort plan til medarbejdere

Hvis du vil have færre spørgsmål fra kolleger til møder og events, er det en god ide at give dem en plan, når de ankommer. Her kan de læse programmet, hvornår og hvad de skal spise, hvornår de starter næste dag osv. Det kan virke detaljeret og unødvendigt, men det giver færre praktiske spørgsmål undervejs. Alle ved, hvad de skal, og du får ro til at lave dit arbejde.

Tak for sidst siger bare så meget

Det er altid en god ide at afslutte møder og events med at sige tak for sidst. Det er ikke kun almindelig høflighed, men ris og ros kommer mere naturligt, når der bliver sagt tak for sidst og giver et godt input til næste gang. Derudover skal du selvfølgelig vedlægge PowerPoints mm.

Hav en god dag 🙂

Kig med: Kort CV-præsentation

Ikke kategoriseret

Specialist i generalistopgaver

Det lyder ikke specielt sexet. Men det er nu engang det, jeg er bedst til.

Mine kernekompetencer

Jeg brænder for at planlægge, indsamle viden, skabe overblik, skrive til digitale platforme, samarbejde og sætte materiale sammen samt sørge for, at det lander hos den rette modtager.

Collage 2018-01-08 12_26_28

Jeg har håndteret en bred vifte af opgaver i min karriere. Det har lært mig at arbejde selvstændigt, overholde tidsplaner samt tage ansvar for de opgaver, jeg påtager mig.

Mine evner, kompetencer og resultater er brancheuafhængige, og jeg kan derfor se mig selv arbejde i flere forskellige brancher.

Jeg er kendt for at kunne tale med mennesker og få ting til at ske. Deltagende parter føler sig godt behandlet, når jeg gennemfører processer, og de kan lide mit gode humør.

Collage 2018-02-16 12_56_38


Den lidt længere udgave

Jeg brænder for:

  1. at skabe værdi og større sammenhæng i netop det I laver og sørge for, at alt er i orden
  2. at koordinere, planlægge samt motivere ledere og medarbejdere til at bidrage med input til projeter. Jeg har lang erfaring i at få opgaver til at flytte sig og vil gerne hjælpe jer med det.
  3. at kommunikere kort, klart og tydeligt. Jeg trives rigtigt godt med at skrive og arbejde digitalt – både på web og sociale medier.

I hele min karriere har jeg været med til at gøre forsk­ning letlæse­lig og interes­sant for fag­fæller og samar­bejds­partn­ere, sær­ligt i føde­vareindu­strien.

Jeg har senest produceret indhold til Aarhus BSS på Aarhus Universitet og løst opgaver for to institutter men vil nu gerne arbejde for dig – skabe værdi og bidrage til at fortælle jeres historie og løse jeres udfordringer.

Hvad kan jeg hjælpe med?

  • Koordinere og lede projekter
    • effektivisere og skabe gode arbejdsgange
    • styre projektopgaver og sikre en god kvalitet i jeres arbejde
  • Forventningsafstemme
    • at planlægge og skabe fælles processer
  • Web
    • designe hjemmesider ud fra antal af besøgende
    • skrive og producere indhold til digitale platforme
    • arbejde med, hvad der virker og hvad I kan gøre bedre
  • IT
    • agere bindeled mellem afdelinger
    • drive processer og indhente oplysninger
    • sørge for alt er i orden
  • Intern kommunikation og ledelsessupport
    • informere medarbejdere og følge op på ledelsesbeslutninger
    • skrive medarbejderportrætter
    • hjælpe ledere med deres arbejde
  • Ekstern kommunikation
    • skrive nyheder til fagblade, magasiner osv.
    • kvalitetssikre grafiske opgaver
    • skabe sammenhæng på diverse kommunikationskanaler
    • kommunikere med samarbejdspartnere
  • Events
    • planlægge, markedsføre og gennemføre events og møder
    • fotografere medarbejdere og events

Jeg er uddannet cand.merc. i inter­national mar­keds­føring.

Internationale kompetencer

international-1751293_1280

Jeg er kompetent til at arbejde i internationale omgivelser. Jeg er opvokset i en dansk/engelsk familie i Danmark.

Under min uddannelse fik jeg stor indsigt i og interesse for kulturelle forskelle og de udfordringer, som man typisk møder på en international arbejdsplads. Jeg har arbejdet i USA, England og Sverige og har samarbejdet med en lang række nationaliteter på Aarhus Universitet. Jeg er flydende til engelsk og taler svensk.

Tak fordi du læste med. Hav en god dag.

Find kameraet frem og tag billeder i efterårets flotte skær

Ikke kategoriseret

Efterårslyset er helt særligt. Naturen er som ren magi og en strand kan se ud på én måde den ene time og helt anderledes en time efter. Det er nu, der skal tages billeder, inden vinteren for alvor ruller ind over os. Så det er bare at komme afsted.

Der er mange tips til et bedre billede. Her er et par af dem:

  • Gå tætter på end du tror eller skær dine billeder til efterfølgende
  • Giv billederne ekstra kontrast
  • Indram dit motiv – brug bygninger, blade, grene til at danne en ramme
  • Få god kontakt til din “model”, lad dem slappe godt af og tag flere billeder end du lige tror. Gerne flere steder 🙂 Smilet i øjet vil du kun få på et par stykker – og det er netop smilet i øjet, der giver de bedste billeder.

Martin_1_0104 (2)

Solskin er ikke altid det bedste fotovejr. Spillet i naturen kommer også til udtryk på en grålig dag, og skyer, dis og tåge kan skabe noget af det smukkeste på et billede.

6_0044

Brug naturens spejlbilleder og lad det være en del af billedet. Nedenfor dominerer skyerne på den gode måde og skaber et flot samspil af blå, hvide og grå farver, og billedet bliver mere spændende end en strand i solskinsvej.

16_0112Lad børn være børn og lad dem leve på billeder. Børn har ofte et særligt smil, når de leger, griner eller bare hygger sig, så prøv at fang dem i deres leg og lad dem smile i deres måde. Min ene søn gider sjældent fotograferes, men hvis det er sjovt, så gider han godt.

DSC_0351 (2)

Hav en god dag.